Danske aktier er stærke, men er de også for dyre?

Der er ingen hemmelighed, at aktiemarkederne er faldet kraftigt siden februar, men hvor stort er faldet egentligt? Og er aktierne stadig for dyre?

Det danske aktiemarked er tilbage på niveauet fra januar 2020 og det amerikanske på niveauet fra april 2019, men ingen ved, hvornår pandemien er overstået, hvornår vaccinen kommer, om vi snart får bedre behandling af Covid-19, hvordan forsyningskæderne ændrer sig på den anden side, eller om vi får en nedtur i stil med depressionen i 30’erne.

Virker finanspolitiske og pengepolitiske redningsaktioner så godt, at det ikke spiller den store rolle for vurdering af aktierne på basis af de fremtidige pengestrømme, at der rives nogle måneder ud af omsætningen? Næppe. Der vil forekomme konkurser, dynamikker og forskydninger i konkurrencesituationer, som er svære at forudsige.

Tag blot de små og mellemstore virksomheder, der tegner sig for over 90 procent af alle virksomheder og halvdelen af den globale beskæftigelse. Mange er meget følsomme over for manglende indtjening i en længere periode og har svært ved at få lån i banken. Hvis genåbning af økonomierne trækker ud, eller ”tænd og sluk” resten af 2020 bliver udbredt, kan mange små bølgeskvulp af konkurser blandt denne gruppe af virksomheder blive til en tsunami.

Nyhedsstrømmen afgørende for kursudviklingen

Det har nok aldrig været sværere at forudsige indtjeningen end nu, hvor nedlukningen har påvirket selskabernes indtjening uforudsigeligt - men negativt - i alt fra 14 dage til to måneder afhængig af den geografiske salgsfordeling og produktion, påpeger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, i en ny analyse som optakt til regnskabssæsonen. Han tror dog, at en positiv nyhedsstrøm kan få større betydning for kursudviklingen end det indtjeningshul, som alle nu forventer i 1. halvår 2020.

”Nyheder der kan opmuntre investorernes forventning om et markant mindre indtjeningsfald i 2. halvår 2020, kan overskygge selv ret sløje regnskaber. En negativ nyhedsstrøm vil dog sænke aktierne, der prismæssigt slet ikke afspejler en langvarig økonomisk nedtur,” lyder vurderingen. 

P/E er ikke præcis, men brugbar ved sammenligning

Tallene i tabellen viser ”Forward P/E", det vil sige aktuel kurs i forhold til estimatet for de næste 12 måneders indtjening. I normale tider kan forward P/E bruges som en indikation af, om en aktie eller et marked er dyrt, neutralt eller billigt prissat. I den aktuelle situation er der særlig stor tvivl om indtjeningen eller E’et, da vi befinder os i en situation, der på mange måder er uforudsigelig. Det kommer til udtryk i, at aktieanalytikere er uenige om virksomheders kommende indtjening i en grad, der ikke er set siden finanskrisen. Det påpeger blandt andre Nordea Markets i en ny rapport.

Beregningerne i tabellen er foretaget på baggrund af konsensusestimater fra IBES den 17. april. Man skal imidlertid være opmærksom på, at ikke alle estimater er blevet nedjusteret. Typisk opdaterer analytikerne først deres estimater, når regnskabsdatoen er lige op over - og vi er kun i starten af regnskabssæsonen. Man skal derfor ikke bruge tabellen til at vurdere om aktiemarkederne er dyre eller billige historisk set, men mere som en sammenligning af prisniveauerne for de forskellige markeder.

Danske aktier er relativt dyre

Vurderet på P/E beregnet på den fremtidige indtjening er det danske aktiemarked dyrere end andre markeder. Korrigeres markederne i relation til MSCI’s sektorvægte fås en mere fair sammenligning. USA er nu dyrere, og danske aktiers merpris i forhold til de europæiske indsnævres fra 53 procent til 9 procent Sammenligninger på Kurs/Indre Værdi (K/IV) giver stort set samme billede - de danske aktier er betydeligt dyrere end de europæiske.

Til gengæld er egenkapitalforrentningen i de danske selskaber markant bedre, og Jacob Pedersen fremhæver også, at bankens analyser viser, at de danske selskaber har mere tilpasningsdygtige forretningsmodeller og arbejder mere effektivt end deres konkurrenter. Det er vigtige kvaliteter, når det handler om at øge indtjeningen i et hurtigere tempo end konkurrenterne. Dertil kommer, at vi i Danmark har flere tunge selskaber med defensive kvaliteter, hvilket har støttet afkastet i aktienedturen, idet disse selskabers indtjening generelt er mindre påvirkede af udsvingene i væksttempoet i global økonomi. Det er selskaber som Novo Nordisk, Coloplast, Genmab og Carlsberg.

Kvalitet koster

”Det danske aktiemarked er dyrere end andre aktiemarkeder, men vi vurderer, at det kan forklares med bedre indtjeningspotentiale og en bred vifte af kvalitetsselskaber, der er ”bedst i klassen”. Disse egenskaber vil medvirke til at de danske aktier kan levere afkast på linje med de globale aktier, selv om prisfastsættelsen er dyrere,” lyder konklusionen fra Jacob Pedersen.

Relativt set står de danske selskaber altså stærkt i aktieanalysechefens optik, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke er bekymret for den generelle udvikling.

”Hvis du er investor, så er du nødt til at prøve at forudse, hvordan verden ser ud i 2021. Hvis den er tilbage til noget, der minder om normal, så kan det godt betale sig at købe aktier. Men hvis vi skal igennem et ragnarok af en anden verden, fordi de negative effekter spreder sig som ringe i vandet, så er det en helt anden aktiedagsorden, vi vågner op til. Indtil videre har jeg valgt at lægge mine æg i den kurv, der siger, at på kort sigt er der nervøsitet, og kurserne kan også godt falde, men når vi kigger et år frem, så tror jeg på, at det er bedre,” siger Jacob Pedersen til Aktionæren.