Analyser

BlackRock: Data giver forspring

Billede
Nogle selskaber er stort set umulige at udkonkurrere. Her får du en minianalyse af et ud af i alt ti selskaber med særlige konkurrencefordele, der kan være skjulte ved første øjekast.
Billede

Af
Per Juul

direktør, Juul Value Invest

BlackRock er verdens største kapitalforvalter. Ved udgangen af første kvartal havde selskabet omtrent 57.000 milliarder kroner under forvaltning. Til sammenligning er Danmarks årlige BNP på omtrent 2.300 milliarder kroner.

BlackRock er især stærk indenfor lavprisfonde – et område, der oplever stor vækst. Selskabet står bag ETF-udbyderen iShares. Desuden er BlackRock meget stærk på systemer til finansiel risikostyring, og har mange kunder blandt andre kapitalforvaltere. Det giver samlet set et forspring, som det er svært for mindre forvaltere at hamle op med.

Over de sidste ti år er omsætningen steget 6,5 procent om året, mens EPS er steget 11,7 procent årligt. Samtidig har selskabet udbetalt over 40 procent af indtjeningen som udbytte, og udviklingen har tilmed været meget stabil. Det er en flot præstation for en mastodont i sektoren. Med en P/E omkring 23 er aktien ikke den rene foræring, men risikoen er lav.

Anbefaling: Køb

Sektor
Finans
Børskode
NYSE: BLK
ISIN
US09247X1019
www.
blackrock.com

Læs minianalysen af Alibaba her.