• Foto: Nvidia
    Foto: Nvidia
19. maj 2020 kl. 10.17
Nvidia: De bedste grafiske chips er dyre på børsen
Nvidia udvikler og producerer semiconductors til flere af de hurtigst voksende segmenter i den globale digitaliseringstrend. Både vækst og vurdering er høj, så investor må tænke langsigtet og have tillid til god eksekvering fra selskabets side.
Af Ole Søeberg, Nordic Investment Partners

Denne analyse blev bragt i Aktionæren 4/2020.

 

Nvidia-aktien har klaret sig godt i 2020 med en stigning på 12 procent i et faldende aktiemarked. Det skyldes i vid udstrækning, at coronakrisen har medført, at millioner arbejder hjemmefra og dermed et kraftigt stigende behov for dataløsninger på eksterne servere. Dertil kommer fordobling af salget af online computerspil. Begge segmenter rammer lige ned i kernen af Nvidias forretning.

Gode chip designere

Tilfældighedernes spil har gjort, at aktien er steget 12 procent i år, men rejsen startede i 1993, da Jen-Hsun "Jensen" Huang og Chris Malachowsky grundlagde Nvidia i Californien.

 

Udgangspunktet var en klar ambition og en evne til at lave verdens bedste processorer til håndtering af computergrafik, som er den mest procesintensive del af et computerprogram. I 1999 lancerede de deres GPU (Graphic Processing Unit) til spiludviklere i den digitale verden og gik kort efter på børsen.

 

Nvidia var en lidt overset aktie indtil 2016, idet det primære segment var online spil. Da bitcoin-feberen begyndte at rase i 2016, og alle kryptovaluta- databaser skulle have de bedste chips for at finde kryptovaluta- koderne, kom Nvidias chips i spil på et nyt marked, og aktien steg betydeligt. Da bitcoin-feberen aftog i 2018, sad Nvidia med et for stort lager af GPU’er, og aktiekursen faldt 50 procent på få måneder.

CUDA – nytænkning i software på chips

I 2020 er Nvidia fortsat leder inden for chips til spiludviklere, men absolut ikke en "one trick pony". Selskabets indsigt og viden om grafiske chips er overført til andre segmenter, og med databehandlingsplatformen CUDA får eksterne softwareudviklere mulighed for at designe applikationer på selskabets chips.

Gode forretningsfolk

Udover at være dygtige ingeniører er grundlæggerne også skarpe forretningsfolk. De sidste 10 år er omsætningen steget 13 procent årligt, og i takt med større produktion er bruttomarginalen vokset fra 40 procent til over 60 procent, hvilket har medvirket til, at EBITDA er vokset med 32 procent årligt. Aktiemarkedet har ikke overset den gode fundamentale udvikling, og kursen er i gennemsnit steget 35 procent årligt de sidste 10 år.

Nvidia frem mod 2025

Der ventes fortsat høj vækst i Nvidias kerneområder de næste mange år, dog er meget af væksten allerede reflekteret i prisen.

 

Selskabet ventes i 2020 at nå 13 mia. dollars i omsætning og en indtjening per aktie på 6,15 dollars. For at understøtte den nuværende markedsværdi på 180 mia. dollars kræves ved et afkastkrav på fire procent, at indtjeningen vokser 25 procent årligt frem til 2028 og derefter seks procent årligt de efterfølgende 20 år. Potentialet er stort, men det er vurderingsrisikoen også.

 

Den aktuelle kurs kræver, at den høje vækst opretholdes – eller bliver endnu bedre. Derfor skal investor regne med store kursudsving på selv mindre skuffelser i selskabets udvikling.

 

 

Klik på tabellen for at se den i fuld størrelse.

 

Analyserne i Aktionæren og på Shareholders.dk er udtryk for skribentens vurdering af investeringen lige nu. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne.

 

Ole Søeberg ejer ikke aktier i Nvidia.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 1/2020
    27.-31. januar
  • Aktionæren 2/2020
    3.-6. marts
  • Aktionæren 3/2020
    6.-8. april
  • Aktionæren 4/2020
    18.-22. maj
  • Aktionæren 5/2020
    22.-26. juni
  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: