• Foto: A.P. Møller-Mærsk/Vestas/William Demant Holding/DSV
    Foto: A.P. Møller-Mærsk/Vestas/William Demant Holding/DSV
04. maj 2018 kl. 08.33
Handelsbanken: 3 danske vinderaktier - og 3 tabere
Handelsbankens aktiestrateger Jon Abakka og Michelle Nørgaard har analyseret de største danske aktier og fundet frem til de tre aktier, som de forventer vil klare sig bedst de kommende måneder, og de tre, de forventer vil klare sig dårligst. Se hvilke her.
Af Annette Mors-Arvidsen, journalist og webredaktør, Dansk Aktionærforening

I Handelsbankens netop publicerede nyhedsbrev "Handelsbanken - Danske aktier" har bankens to aktiestrateger Jon Abakka og Michelle Nørgaard analyseret de danske aktier, som Handelsbanken har analysedækning på, og fundet frem til de tre aktier, som de forventer vil klare sig bedst de kommende tre måneder, og de tre, de forventer vil klare sig dårligst. 


De tre aktier med størst potentiale på kort sigt er:

DSV

  • Konkurrentregnskaber indikerer, at markedsvæksten har været solid i første kvartal 2018. Vi vurderer, at det kan have smittet positivt af på DSV's volumenvækst i kvartalet.
  • DSV har igennem en længere periode arbejdet med at reducere enhedsomkostningerne. Dette ventes at være fortsat ind i 2018.
  • Vi venter, at DSV vil fortsætte med at generere en pæn indtjeningsvækst over de kommende år. Den skal generes via en generel stigende efterspørgsel på transport af varer, synergigevinster samt flere opkøb.

 

Rockwool

  • Den fulde effekt af prisstigningerne fra andet halvår 2017 ventes at slå igennem i år.
  • Udvidelse af produktionskapaciteten bør komme toplinjevæksten til gavn.
  • Stigende byggeaktivitet og økonomisk vækst på det europæiske marked vil gavne efterspørgslen og dermed indtjeningsvæksten.

 

William Demant Holding

  • Den stærke salgsvækst af høreapparatet Oticon Opn ventes at være fortsat i første kvartal 2018.
  • Udsigt til et rekordoverskud i år, hvilket i givet fald vil være for sjette år i træk. Indtjeningen vil blive løftet af blandt andet omkostningsbesparelser og en solid salgsvækst.
  • Aktien er ikke billig, men vi venter, at aktien vil opleve multipelekspansion fra et stærkt salgsmæssigt momentum, og at den dermed vil komme til at handle på niveau med konkurrenterne.

 

De tre aktier med mindst potentiale på kort sigt er:

A.P. Møller-Mærsk

  • Containerraterne har udviklet sig svagt i store dele af første kvartal 2018. Det ventes at have ramt indtjeningen i Maersk Line.
  • Der er indikationer på, at rateudviklingen vil forværres i andet kvartal 2018 som følge af en stigende flådevækst. Vi venter, at containerflåden vil vokse med op til fem procent i år.
  • Mangel på kurstriggere, udsigt til overkapacitet på containermarkedet og en forventning om en forværring i raterne gør, at vi ikke finder aktien interessant.

 

Carlsberg

  • Den seneste tids svækkelse i rublen (cirka ti procent de seneste to måneder) ventes at have ramt Carlsbergs indtjening på det russiske marked (17 procent af den samlede omsætning).
  • Konkurrenten Heinekens mindre organiske salgsvækst i første kvartal 2018 øger risikoen for, at Carlsberg har oplevet lignende.
  • Carlsbergs markedsandel er i de seneste kvartaler faldet på det russiske marked. Vi frygter, at Carlsberg vil sænke priserne i Rusland i forsøget på at komme de tabte markedsandele til livs. Det vil i givet fald ramme indtjeningen.

 

Vestas

  • Indikationer på fortsat prispres ventes at have ramt marginerne i første kvartal 2018.
  • Priserne på solenergi er faldet kraftigt på det seneste. Vi venter, at priserne på vindenergi vil følge denne trend og sætte marginerne under yderligere pres.
  • Trods det seneste kursfald, så synes vi ikke, at aktien er interessant.

 

Læs analyserne i Handelsbankens "Danske aktier" her >>

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 1/2018
    11.-13. februar
  • Aktionæren 2/2018
    25.-27. marts
  • Aktionæren 3/2018
    22.-24 april 
  • Aktionæren 4/2018
    20.-22. maj 
  • Aktionæren 5/2018
    1.-3. juli 
  • Aktionæren 6/2018
    19.-21. august
  • Aktionæren 7/2018
    7.-9. oktober 
  • Aktionæren 8/2018
    18.-20. november 
  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: