• Nykredit Invest og SEB løb med flest priser ved Morningstar Fund Awards i år. Prisen som bedste forening til både aktier og obligationer gik til Nykredit Invest. Foto: Morningstar
    Nykredit Invest og SEB løb med flest priser ved Morningstar Fund Awards i år. Prisen som bedste forening til både aktier og obligationer gik til Nykredit Invest. Foto: Morningstar
24. marts 2018 kl. 12.11
Morningstar: Dette er årets bedste investeringsfonde
Morningstar kårede i denne uge årets fem bedste investeringsfonde og de tre bedste investeringsforeninger. Ved kåringen blev der især lagt vægt på afkastet det seneste år. Se de otte vindere her.
Af Jørn Nielsen, journalist og redaktør, Dansk Aktionærforening

Morningstar uddeler hvert år priser til de bedste investeringsfonde. For at kunne deltage skal fondene have eksisteret i mindst fem år.

 

Størst vægt lægger Morningstar på fondenes afkast det seneste år, men de skal samtidig have leveret ”konkurrencedygtige risikojusterede afkast” over tre og fem år for at komme i betragtning.

 

Desuden er det et krav, at fondene skal have været i den bedste halvdel af deres kategori i tre ud af de seneste fem kalenderår.

 

Årets vindere på fondsniveau var:

  • Danske aktier: Danske Invest Danmark Indeks SC DKK W
  • Europæiske aktier: SEBinvest AKL Europa Højt Udbytte I
  • Globale aktier: MMI Globale Aktier Akk - Harding Loevner
  • Danske obligationer: Nykredit Invest Korte Obligationer Akk
  • Balancerede fonde: SEBinvest Balance Vækst P

Blandt disse fem priser til investeringsfonde var der fire aktivt forvaltede fonde – og kun en passiv.

 

De største foreninger fortrængt fra førstepladsen

Morningstar kårer også de investeringsforeninger, der samlet set har opnået de bedste resultater indenfor kategorierne aktier og obligationer – plus en samlet pris for både aktier og obligationer.

 

For at komme i betragtning ved denne del af kåringen skal en investeringsforening mindst have fem fonde indenfor kategorien.

 

De seneste mange år er landets to største investeringsforeninger, Danske Invest og Nordea Invest, løbet med disse priser. Danske Invest har været kåret som bedst til aktier, mens Nordea Invest er løbet med prisen som bedst til obligationer.

 

Men i år var det to mindre foreninger, der løb med priserne.

 

Vindere på overordnet niveau var:

  • Bedst til aktier: Handelsinvest
  • Bedst til obligationer: Nykredit Invest
  • Bedst til aktier og obligationer: Nykredit Invest


Læs også:

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: