• I år kan vi fejre 25-året for den banebrydende rapport, Cadbury-rapporten, som opstillede de retningslinjer for ansvarlig virksomhedsledelse og aktionærernes rolle, vi kender i dag.
    I år kan vi fejre 25-året for den banebrydende rapport, Cadbury-rapporten, som opstillede de retningslinjer for ansvarlig virksomhedsledelse og aktionærernes rolle, vi kender i dag.
26. december 2017 kl. 00.00
25 år med Cadbury-rapporten om ansvarlig ledelse
KLUMME: Dansk Aktionærforenings direktør Leonhardt Pihl arbejdede i London og mærkede stemningen, da den banebrydende rapport, Cadbury-rapporten, blev udarbejdet og publiceret. Her fortæller han om oplevelserne dengang, og hvilken indflydelse rapporten har i dag på samarbejdet mellem virksomhedsledelse og aktionærer.
Af Leonhardt Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening

Begyndelsen af 1990’erne var på mange måder en bevæget tid i finansverdenen. Herhjemme var konjunkturerne svage, og i vores broderland Sverige herskede kriseagtige tilstande. Internationalt så det ikke meget bedre ud.

 

Offentlighedens tillid til de store, børsnoterede selskaber var på et alle tiders lavpunkt. At IRA stadig sprængte bomber i finansvæsenets hovedstad London (dog kun i weekenden, hvor ingen var på arbejde) hjalp naturligvis ikke på stemningen.

 

Ansporet af denne mistrøstighed besluttede ledende kredse i Londons finanscentrum, City, at gøre noget for at imødegå den stigende mistillid.

 

Et af tiltagene blev at nedsætte et udvalg, der skulle fremkomme med anbefalinger, som kunne styrke den finansielle rapportering, højne kvaliteten af selskabernes ledelser og sikre et acceptabelt niveau for offentlighedens indsigt i og kontrol med ledelsesprocesserne. Som formand for udvalget valgtes Sir Adrian Cadbury, der altså kom til at lægge navn til rapporten.

 

De første guidelines

Udvalgets anbefalinger tager udgangspunkt i den åbenbare konstatering, at det er ledelsen - det vil sige direktion og bestyrelse - der har ansvaret for, at det enkelte selskab ledes på en ordentlig måde. Udvalget peger dog samtidig lige så hurtigt på, at det er aktionærerne, der har ansvaret for, at ledelsen af selskabet sammensættes og fungerer, så der skabes sikkerhed for, at ledelsesopgaven løses ordentligt.

 

Selskabets ejere, aktionærerne, tildeles altså et betydelig ansvar for, at ledelsesopgaven løses på den bedst tænkelige måde. Dette var et nyt perspektiv, der understregede, at der ligger et større ansvar på aktionærernes skuldre end blot kuponklipperi; et aktivt ejerskab blev efterlyst.

 

De bærende principper for de konkrete anbefalinger baserede sig på åbenhed, integritet og ansvarlighed. Det sidste begreb, ansvarlighed, er, i mangel af bedre, en dårlig oversættelse af det engelske ord accountability, der også rummer undertoner af, at man stilles - eller stiller sig - til ansvar for de beslutninger, som man er med til at tage.

 

Den videre udvikling

Der blev i rapporten peget på en lang række områder, hvor tingene kunne gøres bedre. Ikke blot gav rapporten anledning til megen debat, men hurtigt valgte flere store og respekterede selskaber at følge, helt eller delvis, Cadbury-komitéens anbefalinger.

 

Den megen opmærksomhed under selve tilblivelsesprocessen, men også eksemplerne til efterfølgelse, gik ikke upåagtet hen, og der blev sat tilsvarende initiativer i gang i flere europæiske jurisdiktioner.

 

I Danmark var det først med det såkaldte Nørby-udvalg i 2001, at der blev formuleret egentlige retningslinjer på dansk og med et dansk sigte.

 

Retningslinjerne er løbende blevet revideret og udbygget. Senest er der også kommet et ”uægte barn” til, da komitéen for god selskabsledelse i 2016 udsendte Retningslinjer for Aktivt Ejerskab. Disse anbefalinger retter sig mod institutionelle investorer og er en opfordring til disse om at udøve aktivt ejerskab fremfor blot passiv forvaltning.

 

Der er intet nyt i denne anbefaling, da allerede Cadbury-rapporten indeholdt en kraftig opfordring til de institutionelle investorer om aktivt at tage ansvar. Det er tankevækkende, at det så mange år senere er nødvendigt med en separat vejledning for institutionelle investorer.

Stadig behov

Efter 25 år melder spørgsmålet sig naturligt nok, om der stadig er behov for retningslinjer af denne art, eller om vi har at gøre med en anakronisme.

 

For dem, der følger børsmarkedet og erhvervslivet i bredere forstand, er svaret givet, da der til stadighed dukker forhold og situationer op, som kalder på et adfærdskodeks, der fastlægger, hvad der må opfattes som etisk og moralsk korrekt.

 

Alligevel er det øjensynligt vanskeligt at fastholde fokus på aktionærernes særlige rolle og ansvar. I det seneste udkast til nye retningslinjer fra i år lægger den danske komité således op til, at det fremover er bestyrelsens opgave at varetage selskabets - og ikke som hidtil, aktionærernes - interesser.

 

I sit valg af formuleringer på andre områder arbejder komitéen endvidere i retning af en sidestilling af aktionærerne og virksomhedens andre interessenter.

 

Med sådanne forslag er vi efter 25 år ved at have sat de oprindelige intentioner med retningslinjerne på hovedet. Hvor Sir Adrian Cadbury gjorde sig store anstrengelser for at få genetableret aktionærernes, altså ejernes, betydning og ansvar for selskabet, virker det som om, at der nu arbejdes i retning af det modsatte.

 

Hvordan det er endt sådan, er svært at gisne om. Måske har det noget med komitéens sammensætning at gøre. Den er i dag domineret af kompetencer, der er indhøstet i direktionskontorerne i store virksomheder, hvor aktionærerne som gruppe måske ikke sjældent bliver betragtet som en lidt besværlig størrelse.

 

Aktionærerne er vigtige

Cadbury-rapporten satte gang i en proces, hvis betydning ikke må undervurderes. Vi lever til dagligt med resultaterne og opfatter dem som selvfølgeligheder. Men verden så meget anderledes ud for 25 år siden.

 

I dag er de etiske krav til erhvervslivet meget højere, og sociale, miljømæssige og lignende hensyn topper dagsordenen. Der er derfor mere end nogen sinde behov for at holde styr på, hvad der i en selskabsmæssig sammenhæng forstås ved god ledelse og ansvarlighed.

 

Et selskab er en faktuel non-identitet, og det kan ikke nytte noget at snakke om interessevaretagelse i den forbindelse. Kun personer kan ultimativt være ansvarlige og have interesser, og når vi har med selskaber at gøre, falder den funktion helt naturligt tilbage på aktionærerne - altså selskabernes ultimative ejere.

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: