03. november 2017 kl. 09.39
ATP: 370.000 danskere sparer ikke op til alderdommen
POLITIK: Mange lønmodtagere sparer for lidt op til deres pensionisttilværelse. Det viser nye tal fra ATP. Flere eksperter advarer om udviklingen og mener, at regeringen må tvinge alle til at spare op til pensionen. Ellers ryger regningen bare videre til dem, der har sparet op.
Af Annette Mors-Arvidsen

Nye tal fra ATP viser, at 372.410 danske lønmodtagere næsten ikke sparer op til pension - og 220.000 sparer slet ikke noget op ud over ATP, som er tvunget gennem loven. Det skriver Berlingske Business.

 

Det får to eksperter til at råbe vagt i gevær. Ifølge professor i økonomi på Aarhus Universitet Torben M. ­Andersen og forskningschef hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Lisbeth Pedersen, understreger tallene, at der brug for skrappere metoder for at få danskerne til at spare op til pensionen.

 

"Man skal gøre noget ved det her problem. Arbejdsmarkedet forandrer sig, og vi vil få flere med nogle freelance-lignende jobforløb. Derfor vil gruppen uden megen pensions­opsparing sandsynligvis blive større. Man kan ikke komme uden om at lovgive. Det er den eneste mulighed, hvor man kan få alle med," siger Torben M. ­Andersen til Berlingske Business med fuld opbakning fra Lisbeth Pedersen.

 

Uretfærdig fordeling af goderne

Det er især lønmodtagere med lavindkomster, som undlader at polstre sig økonomisk til livet som pensionist, viser de nye tal fra ATP. Men selv blandt folk, der i gennemsnit tjener over en halv million kroner om året, er der stadig seks procent, der næsten intet afsætter til pensionen.

 

De to eksperter pointerer, at den manglende opsparing giver en skævvridning. De danskere, som undlader at sætte nok pensionspenge til side, vil nemlig få langt flere offentlige ydelser som pensionister end dem, der selv sparer op til pensionen.

 

»Du har to personer med samme indkomst gennem hele livet. Den ene har været tvunget til at spare op, mens den anden ikke gør det. Den sidste ender med at få mere fra det offentlige end den første. Det vil de færreste nok mene er retfærdigt,« siger Torben M. Andersen.

 

Ændret adfærd kræver grovere redskaber

Regeringen indgik i sommer en tilbagetrækningsreform med Dansk Folkeparti. Reformen skulle blandt andet afhjælpe det såkaldte samspilsproblem, som handler om, at det for mange ikke kan betale sig at spare op til pension de sidste år af arbejdslivet, da den ekstra pension modregnes i offentlige ydelser.

 

Regieringens forslag var her at få danskerne til at spare mere op til pension gennem et større skattefradrag. Det mener de to eksperter dog er utilstrækkeligt.

 

»Man ser ofte, at de marginale ændringer, man laver af lovgivningen, får man ikke ret meget ud af. Man forsøger eksempelvis at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet med opsat folkepension, men det reagerer folk ikke på. De ved ikke, at muligheden eksisterer. Det er nogle mere grove redskaber, man skal have fat i, hvis folk skal ændre adfærd,« siger Lisbeth Pedersen.

 

»Det er velkendt fra andre lande, at hvis der ikke er en meget stor gulerod eller et tvunget element, så er der en underopsparing. Det er lige som at spise sundt og træne. Vi ved det godt, at vi skal gøre det – men jeg starter først i morgen,« siger Torben M. Andersen.

 

Dansk Aktionærforening: Køb en "langtidsholdbar" julegave, som skiller sig lidt ud fra mængden: Bestil et gavekort til et medlemskab af Dansk Aktionærforening eller et kursus i InvestorSkolen.

Husk at stemme til repræsentant­skabs­valget senest den 3. december

Hvis du ikke har modtaget din stemmeseddel per mail eller som brev, så send os en mail på daf@shareholders.dk eller ring på
Tlf. 45 82 15 91

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Firmamedlemmer

 

Se alle vores
firmamedlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: