• Foto: Colourbox
    Foto: Colourbox
30. oktober 2017 kl. 16.14
Årets julegaveidé: Giv børnene en aldersopsparing
Reglerne for pensionsopsparinger ændres formentlig fra nytår. Opretter du en aldersopsparing til dit barn nu, betyder det, at barnet skal arbejde to år mindre, før pensionsopsparingen kan udbetales. Derfor er det en win-win at sætte en aldersopsparing øverst på gavelisten.
Af Jørn Nielsen, journalist og redaktør, Dansk Aktionærforening

Som reglerne er i dag, kan man begynde at bruge af sin pensionsopsparing fem år, før man bliver gammel nok til at kalde sig folkepensionist. Men det ændrer et nyt lovforslag på, hvis det bliver vedtaget. Så vil man først tre år før pensionsalderen kunne begynde at bruge af sin pensionsopsparing.

 

Giver du dit barn en aldersopsparing i julegave, får barnet altså ikke kun det beløb, der sættes ind på opsparingen, men også retten til at få pengene udbetalt to år tidligere.

 

Helle Snedker, kundechef i Formuepleje, har for længst oprettet pensionsordninger for sin søn Rasmus, der nu er 17 år. Og hun opfordrer alle forældre, der endnu ikke har gjort det, til også at gøre det for deres børn.

 

”Når man er teenager, har man helt naturligt andre ting i hovedet end at spare op til sin alderdom. De har helt andre prioriteringer. Men i fremtiden må vi forvente, at den offentlige pension bliver mindre og mindre. Det får større og større betydning, at vi kan klare os selv. Så jeg ser det som en måde at hjælpe vores børn med at komme i gang med en opsparing,” siger hun.

 

Hvis man er født efter 1963, er pensionsalderen i dag 68 år. Efter de nuværende regler kan man altså tidligst få penge fra pensionsopsparingen, når man er fyldt 63 år. Efter nytår skal man have rundet 65 år.

 

En aldersopsparing kan oprettes til børn i alle aldre. Eneste formelle krav er, at barnet skal have et cpr-nummer.

 

I lovgivningen er der heller ikke krav til, hvor stort et beløb der mindst skal indbetales, når man opretter en pensionsopsparing.

 

Der er to oplagte fordele ved at vælge en aldersopsparing frem for en ratepension eller livrente. Dels kan beløbet på en aldersopsparing udbetales på én gang, hvor andre pensionsopsparinger skal udbetales i rater over flere år. Dels er aldersopsparingen – som reglerne er i dag – den eneste form for pensionsopsparing, der ikke modregnes i folkepension eller de sociale ydelser, der udbetales, efter man er gået på pension.

 

Pensionsalderen hæves jævnligt, og fremskrivninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anslår, at et barn, der er født efter 1. januar 2014, tidligst skal regne med at få folkepension, når det er fyldt 76,5 år.

 

Holder disse beregninger stik, skal barnet altså være 71,5 år, før en pensionsordning, der er oprettet før nytår, kan udbetales.

Dansk Aktionærforening: Køb en "langtidsholdbar" julegave, som skiller sig lidt ud fra mængden: Bestil et gavekort til et medlemskab af Dansk Aktionærforening eller et kursus i InvestorSkolen.

Husk at stemme til repræsentant­skabs­valget senest den 3. december

Hvis du ikke har modtaget din stemmeseddel per mail eller som brev, så send os en mail på daf@shareholders.dk eller ring på
Tlf. 45 82 15 91

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Firmamedlemmer

 

Se alle vores
firmamedlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: