06. juli 2017 kl. 12.02
2 bøger: Fremtiden - foruroligende eller fantastisk?
Denne uge sætter vi spotlys på fremtiden med to bøger, der har helt forskellige fremtidssyn. "The End of Alchemy" kommer med nogle forudsigelser, der nok vil risle koldt ned ad ryggen på dig. Hvorimod "The Inevitable" hilser fremtiden - og dens markante teknologiske fremskridt - velkommen.
Af Jakob Petersen, freelance, Dansk Aktionærforening

Opskrifter til at undgå den næste krise

Mervyn King har haft en lang karriere i økonomiens tjeneste. Han startede som forsker, blev professor og arbejdede så først som cheføkonom og siden som øverste leder hos den engelske nationalbank frem til 2013.

 

Med The End of Alchemy sammenfatter han sin tolkning af en række grundlæggende problemer i det økonomiske system. Samtidig kommer han med en række forudsigelser om fremtiden, der nok vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste.

 

Bogen befinder sig i grænselandet mellem økonomisk historie, samtidsanalyse og politisk opråb – og er dybt fascinerende, omend noget tung læsning.

 

Hans væsentligste pointe er, at økonomiske sammenbrud som den seneste finanskrise ikke er uundgåelige, men skyldes fejl i den måde, vi har indrettet systemerne på.

 


Mervyn King: The End of Alchemy: Money, Banking, and the Future of the Global Economy

Antal sider: 448
Forlag: Abacus
Udgivet: 2016

Pris: 80 kroner (med forsendelse), amazon.de



Hurra for fremtiden!

Den teknologiske udvikling de sidste 30 år er gået stærkt. Rigtigt stærkt. Robotter kan klare opgaver, ingen tidligere havde fantasi til at forestille sig. Intelligent software kan løse problemer på et splitsekund, som tidligere krævede flere års arbejde af en hær af forskere. Din smartphone har mere regnekraft end verdens hurtigste supercomputer i 1987.

 

Fremtiden kommer til at se endnu mere markante fremskridt. Kelly var i sin tid med til at grundlægge det indflydelsesrige og teknologi-begejstrede magasin Wired, og det er ikke en overraskelse, at hans syn på fremtidens teknologi er optimistisk.

 

Det er ikke altid lige let at tro på hans konkrete forudsigelser, men det er også svært ikke at se potentialet i, at teknologier som kunstig intelligens og maskinlæring en dag måske bliver lige så udbredte som elektricitet og internettet.


Kevin Kelly: The Inevitable: Understanding the 12 Technological Forces That Will Shape Our Future

Antal sider: 336
Forlag: Viking
Udgivet: 2016

Pris: 120 kroner (med forsendelse), amazon.co.uk

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Firmamedlemmer

 

Se alle vores
firmamedlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: