09. juni 2017 kl. 13.43
2 bøger: Har du iværksætter-drømme?
Hvert år slår omkring 30.000 nye danske virksomheder dørene op. Denne uge kan du med bøgerne "The Personal MBA" og "The Lean Startup" få indspark til, hvordan du griber det an, hvis du også går med drømme om at springe ud som iværksætter.
Af Jakob Petersen, freelance, Dansk Aktionærforening

Et godt fundament

Start her, hvis du går med tanker om at springe ud som iværksætter, men ikke synes, at du ved nok om at drive en virksomhed. En MBA (Master of Business Administration) er en uddannelse, der dækker alle aspekter omkring at lede en virksomhed. Uddannelsen tager et par år og koster omtrent det samme som en bil i mellemklassen.

 

Men når det kribler i fingrene efter at komme i gang, kan mindre også gøre det. Ved at læse “The Personal MBA” får du selvfølgelig ikke lige så grundig viden som ved at tage en uddannelse, men du får et fornuftigt overblik.

 

Du bliver blandt andet rustet til at tage stilling til alt fra udvikling af produkter og forretningsmodeller over salg og markedsføring til økonomi og processtyring, altsammen pædagogisk forklaret i korte, overskuelige kapitaler. 

 


Josh Kaufman: The Personal MBA: Master the Art of Business

Antal sider: 446
Forlag: Penguin Books
Udgivet: 2012

Pris: 75 kroner (med forsendelse), thebookrepository.com



Prøv og prøv igen

Hvert år slår omkring 30.000 nye danske virksomheder dørene op, men allerede efter et år er en fjerdedel af dem lukket igen. Fem år senere er under halvdelen tilbage. Risikoen for at fejle er stor, men heldigvis kan iværksættere selv gøre meget for at forbedre deres odds.

 

Et skridt på vejen for mange typer af virksomheder kunne være at benytte metoderne beskrevet i “The Lean Startup”. Det grundlæggende budskab er, at det er risikabelt at pusle for meget om sit produkt, før det ser dagens lys.

 

For at undgå dyre fejl er det bedre at lancere produktet i en fart, så virksomheden kan få afprøvet sine hypoteser og lære af de potentielle kunders reaktioner. Hvis efterspørgslen er der, ændres produktet for bedre at leve op til de nye hypoteser om kundernes behov, og processen gentages.


Eric Ries: The Lean Startup

Antal sider: 
Forlag: Penguin Books
Udgivet: 2011

Pris: 100 kroner (med forsendelse), thebookrepository.com

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: